Funktionelle lidelser – er også fejlfortolkninger i hjernen efter alvorlig sygdom – perA - Levende ord fra en levende mand
Foredrag og workshop med Per A og kom tæt på et levende menneske, der tør tale højt om sin sygdom og om at være glad for livet og kæmpe mod døden.
Kræft, Cancer, Livstruende Sygdom, Foredrag, Workshop
15626
post-template-default,single,single-post,postid-15626,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,vertical_menu_enabled,side_area_uncovered_from_content,qode-theme-ver-17.2,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive

Funktionelle lidelser – er også fejlfortolkninger i hjernen efter alvorlig sygdom

Funktionelle lidelser – er også fejlfortolkninger i hjernen efter alvorlig sygdom

De fleste aner ikke hvad det betyder og det gjorde jeg heller ikke for et par år siden. Men det gør jeg i høj grad nu. I ”gamle dage” vidste alle hvad det var, for der var betegnelsen for det samme, at man var hypokonder. Et negativt ladet ord som jo slet ikke yder sygdommen retfærdighed.

Jeg er ikke ekspert på området, og funktionelle lidelser er mange ting – men har får du min historie om emnet, og hvad der opstod i kølvandet på først en kræftsygdom og siden en uhelbredelig, og i sidste ende dødelig hjertesygdom.

Og netop kritisk sygdom er i den grad fødekæde til at få funktionelle lidelser. Hvis man eksempelvis har haft kræft, er det meget normalt, at man ofte selv ”scanner” kroppen for symptomer, og ved det mindste tegn på uregelmæssighed, bliver så bange, at hjernen ”hopper på den” og man har nu selv vedtaget, at kræften er vendt tilbage.

Det sker ved, at hjernen tror på vores forestillingsevne, og den kender ikke forskel på virkeligheden og det vi tænker – så kroppen reagerer ens på de to situationer.

Når vi så bliver undersøgt og de fysiske symptomer ikke kan forklares i en blodprøve, på et røntgenbillede eller en scanning, så viser det sig ofte, at det hele er udløst af en psykisk belastning.

Og det tror da pokker. Det er jo det ultimative pres at leve med en livstruende sygdom. Det er som et maratonløb, bare uden målstreg. Kampen fortsætter i det uendelige og hjernens alarmcentral, som hedder amygdala er nu for alvor på stikkerne og begynder at fejlfortolke faresignalerne.

I sundhedssystemet er man så småt begyndt at arbejde med emnet, og i Aalborg hvor jeg bor, har man en fortræffelig liaisonsygeplejerske som arbejder med, og formidler, hvordan hjernen indvirker på kroppen – og omvendt. Liaison er fransk og betyder forbindelse – i dette tilfælde er det forbindelsen mellem hjernen og kroppen.

Det er hjernen der styrer det hele og førnævnte forestillingsevne er meget kraftfuld. Vi kender det jo alle. Bare tænk på hvordan dine tanker kan skabe tårer, kuldegysninger eller glæde. Og tænk på hvordan dine tanker kan ødelægge dagen og give tynd mave i timerne op til en eksamen. Det hele foregår i hjernen.

Og det kan man som alvorligt syg nemt fare vild i. Og det er der mange der gør. Men det er jo tabu, så det er ikke noget der skiltes med. For ingen skal jo ikke tro, at man er ved at blive tosset. Og viser man det svaghedstegn, så kan det jo være arbejdsgiveren afskediger én.

Jeg røg selv i fælden da min hjertesygdom kom oveni kræftsygdommen, og jeg brugte oceaner af tid og kræfter på overhovedet at finde ud af hvad der skete. I mit tilfælde var det ikke en psykisk sygdom, men en hjerne der var presset og blev brugt uhensigtsmæssigt i en for lang periode.

Således oplyst skulle man tro, at det er en sygdom der har fuld bevågenhed og stort budget, så man får taget tingene i opløbet på de mange alvorligt syge, man ved der kommer i kontakt med det. Men her må du tro om igen. Det har en pinlig lav bevågenhed, intet eller kun et skrabet budget, og er på ingen måde en integreret del af behandlingen – og personalet på diverse afdelinger har vist ikke tid til bare at italesætte det.

Skønt med kræftpakke 1, 2 osv og et klart plus med behandlingsgaranti indenfor få uger på diverse sygdomme – men det er ikke nok, at vi kun behandler den fysiske del, når så mange kæmper med psykiske følger. Vi kan gøre det meget bedre.

2 Comments
  • Solveig Mortensen
    Posted at 10:11h, 25 august Svar

    Af ❤️ Tak for at måtte læse din meget åbne tekst – funktionel lidelse ovenpå alvorlig sygdom- sikke refleksioner

  • Anne Mette Kousholt
    Posted at 10:45h, 10 september Svar

    Hej Per
    Super god artikel!
    Jeg fik en kræft diagnose i september, med efterfølgende operation og kemo.
    Jeg arbejder stadig kun på deltid, da jeg har problem med hukommelse og koncentration.. jeg har forgæves forsøgt at finde en der kan rådgive mig/hjælpe!
    Har du kontakt/ navn på en?

Post A Comment