Kan voksne curlingbørn overleve alvorlig sygdom? – perA - Levende ord fra en levende mand
Foredrag og workshop med Per A og kom tæt på et levende menneske, der tør tale højt om sin sygdom og om at være glad for livet og kæmpe mod døden.
Kræft, Cancer, Livstruende Sygdom, Foredrag, Workshop
15568
post-template-default,single,single-post,postid-15568,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,vertical_menu_enabled,side_area_uncovered_from_content,qode-theme-ver-17.2,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive

Kan voksne curlingbørn overleve alvorlig sygdom?

Kan voksne curlingbørn overleve alvorlig sygdom?

Så har curlingforældrene gjort sig til grin igen – senest omkring børnenes indtog på en kold og kaotisk Roskilde Festival. Eller også har samme forældre atter udvist overskud og ansvar for det barn de har bragt til verden.

Egentligt et paradoks, at den unuancerede og dermed utiltalende folkedomstol på facebook, hurtigt storsviner ukendte forældre, når et ungt menneske udsættes for eksempelvis et tyveri kort efter midnat på åben gade. Standarden her er spørgsmålet: ”Hvor er forældrene henne – hvorfor ligger barnet ikke i sin seng”? Og det spørgsmål kan såmænd ofte have sin relevans – men bunder jo også i, at forældrene til enhver tid skal have hånd i hanke med den 16-årige. Men det gælder så ikke på Roskilde, hvor domstolen har bestemt, at ”er man gammel nok til at tage på Roskilde, så må man selv kæmpe for tingene inde på pladsen”.

Jeg er heller ikke fan af forældre, der fejer samtlige småsten af vejen for deres børn, og synes det er åbenlyst latterligt, at forældrene vil med til arvingernes jobsamtaler. Det må da betyde, at jobbet går til en anden, vil jeg mene. Og den med Roskilde er jo sommerens griner nummer et, og overgås kun, når Thorkild Thyrring ankommer til Skagen i uge 29.

Jeg har ofte tænkt på, hvordan et voksent curlingbarn vil tackle kritisk sygdom. Her kan mor jo ikke kime overlægen ned og snakke en svulst væk og far kan ikke forhandle sig til en mildere prognose. Men hvordan mon rollerne så folder sig ud? Hvad gør det ved et ungt menneske, at der er vat både til højre og venstre, uanset ruten? Fremelsker man offeret eller krigeren, eller gør det hverken fra eller til? Kan man overcurle, så barnet ryger helt ud af banen?

Den syge skal have styr på mange ting. Fakta om sygdommen, ikke generelt, men konkret på egen situation. Det er svært for den syge, at holde styr på fakta når det psykiske pres er på sit højeste, og her er det en stor fordel, at have forældre, der er vant til at organisere, omsætte viden og, ikke mindst, afsætte tid til samvær med deres børn. Og det forestiller jeg mig, at de får hos arketypen af en curlingforælder. Men det kan jo sagtens være afkastet hos ikke-curlingforældre også.

Dog spilles kampen et helt andet sted, og det er inde i knolden på den syge. Og hvor langt kan mor og far komme med indenfor i hjernen? Ind i maskinrummet. Her hvor det fikses eller kollapser. Man kan eksempelvis hjælpe med at kaste lys over, hvordan krop og sind indvirker på hinanden i pressede situationer, sådan teoretisk set, men det er kun den syge der kan mærke hvad der sker i egen krop. Og samme person skal selv købe ind på den løsning der skal få ham/hende tørskoet igennem – ikke Roskilde-festival, for det er da noget så inderligt ligegyldigt, at du ved det mor og far, men – en alvorlig sygdom.

Ikke alt skal fikses af mor og far.

Ikke alt kan fikses af mor og far.

Ikke alt skal fikses.

Ikke alt kan fikses.

Heller ikke for et menneske med curlingforældre.

No Comments

Post A Comment