Det var øjeblikket hvor jeg tænkte - satme nej!! – perA - Levende ord fra en levende mand
Foredrag og workshop med Per A og kom tæt på et levende menneske, der tør tale højt om sin sygdom og om at være glad for livet og kæmpe mod døden.
Kræft, Cancer, Livstruende Sygdom, Foredrag, Workshop
15631
post-template-default,single,single-post,postid-15631,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,vertical_menu_enabled,side_area_uncovered_from_content,qode-theme-ver-17.2,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive

Det var øjeblikket hvor jeg tænkte – satme nej!!

Det var øjeblikket hvor jeg tænkte – satme nej!!

Stafet For Livet Nibe – 9. september 2018
Tale til fighterne

Man siger, at skønhed kommer indefra, men det passer ikke helt. For herfra hvor jeg står, kan jeg se, at den kommer fra Nibe. Der er ikke noget smukkere, end når mennesker samles for at hjælpe hinanden i svære livssituationer.

Fuglene flyver i flok, når de er mange nok.

Og den svære livssituation mange af os er havnet i, vil kræve alle vores ressourcer for at komme godt igennem, både fysisk og mentalt.

To livstruende sygdomme på én gang

Jeg blev for seks år siden ramt af lymfekræft i stadie 4, altså der hvor sygdommen var allermest fremskredet, og jeg fik en grumset prognose. Der var kræft nærmest overalt i kroppen og den havde fart på. I sidste øjeblik blev en behandling sat i gang, og her fik jeg en stor dosis kemo- og stråleterapi.

Behandlingen reddede mit liv, men udløste også en ny livstruende sygdom – en kronisk muskelsygdom i hjertet med en udsigt til, i snit, at leve i 4-5 år. Og det er snart tre år siden.

Hvad kan jeg selv gøre for at forbedre situationen?

Det normale billede når man står med en stor udfordring er jo, at man enten bliver offer eller kriger. Offeret kommer ikke rigtig ud af stedet, og som kriger vælger man den metode, der passer bedst til den enkelte. Men jeg vil gerne fortælle jer, hvordan jeg fandt min vej.

Den dag, hvor det blev en realitet, at jeg gik rundt med to forskellige alvorlige sygdomme i kroppen, måtte jeg grave dybt for at finde meningen med det hele. Det var øjeblikket hvor jeg tænkte – satme nej!!

Jeg ser mig selv som kriger, men jeg måtte være med end det. Jeg havde brug for at bryde statistikkerne og satte alle sejl til for at forbedre mine chancer for at overleve.

Det første jeg gjorde, var at sige mit job på NORDJYSKE Medier op. Arbejdet foregik i forreste række i salgsafdelingen i et præstationsmiljø, og ved at sige stop undgik jeg at stresse kroppen og hjertet, og etablerede mig i stedet i mere roligt farvand som foredragsholderen PerA.

Samtidig lyttede jeg til kroppen og gjorde alle de rigtige ting med kost, motion, hvile og sågar yoga, selvom jeg er stiv som et strygebræt og som mand var 1.000 km fra min komfortzone. Indsatsen var 100% og præcis som i Stafet For Livet, kæmpede jeg 24 timer i døgnet i flere år.

En anden væsentlig ting var, at jeg delte udfordringerne op i to store bunker. Den ene med de ting, jeg selv kunne påvirke, og den anden med emner som var ude af mine hænder. Sidstnævnte blev slettet fra radaren og det frigav energi, så jeg kunne holde fokus på de ting, hvor jeg selv kunne gøre en forskel. Det lyder enkelt, men det er det ikke!

Resultaterne udeblev ikke

Gevinsten ved de forskellige tiltag var enorm og min hjertelæge har nu ændret min prognose, så sygdommen med meget større sandsynlighed IKKE ender med døden om få år. I stedet sagde han: ”Du kan sagtens leve længe – dit hjerte er nu næsten lige så stærkt som hos en rask person”.

Og kræftafdelingen har endegyldigt sluppet mig. Min kræftlæge, Jacob Madsen, sagde for et år siden: ”Det er egentlig utroligt, at du stadig er her, for du var meget, meget syg, da du kom her første gang. Men nu slipper jeg dig, for din risiko for tilbagefald er kun marginalt større end hos den øvrige befolkning”.

En bonus ved at gøre gode og sunde ting ved egen krop og sjæl er samtidig, at man ikke blot har større chance for at overleve, men man lander også på bedst mulige hylde, når vi snakker livskvalitet efter sygdommen.

Når jeg kunne overleve min kræftsygdom og få rettet op på min hjertesygdom, så er der håb for de fleste. Og har man bare håbet, så kommer troen også.

Udfordringer er, hvad du tænker om dem.

Jeg har kæmpet mig over mange bjerge, med den livsfilosofi, at hver gang der opstår en udfordring, stiller jeg spørgsmålet: ”Hvad kan jeg selv gøre for at forbedre situationen”. Tro mig, det flytter virkelig noget. Nogle gange bjerge.

Men, men, men…. Man kan ikke gøre det alene!

Hele familien rammes
I forbindelse med min kræftsygdom, lavede jeg den fejl, at jeg troede, at det var en enkeltmandspræstation – jeg bildte mig selv ind, at jeg dermed skånede familien. Siden er jeg blevet klogere og har nu knyttet min familie tættere til mig.

Som samfund er vi kommet længere end for 25 år siden, hvor man definerede alvorlig sygdom som noget, der tilhørte den ramte. Men forståelsen for, at hele familien påvirkes, er blevet større, men der er lang vej endnu.

Det er et emne jeg er meget optaget af, og noget jeg vil komme til at beskæftige mig en hel del med fremover, og ambitionen er at politikere, arbejdspladser og den almindelige dansker får mere viden om hvad familierne kæmper med, ikke bare i måneder men nogle gange også i flere år.

Tilbage til min egen familie – her er vi nu knap så langt bagud med at udtrykke kærlighed til hinanden som vi har været, og taler også mere åbent om sygdommen og er ikke nær så bange for at tage hul på en snak, hvor stemmen hurtigt kan blive lidt tyk. Einstein sagde det: ” Hvis du vil beskrive sandheden, så overlad elegancen til skrædderen”.

Børnene er også med i familien

Kræft er en tabubelagt sygdom, men den bedste vej, er at gå igennem det. Ikke udenom. Det er et af principperne i SKYGGEBØRN, hvor jeg har den store glæde at være formand. Her hjælper vi børn i sorg, børn der vokser op i skyggen af mors, fars, søster eller brors sygdom eller død.

Erfaringen herfra viser tydeligt, at børn opfanger meget mere, end de voksne tror. Så det gode råd er, at I skal inddrage børnene på et niveau, der tager hensyn til deres alder. Hvis børnene holdes helt ude, men alligevel godt ved, der er noget galt – og det ved de – så er deres forestilling om situationen meget værre end virkeligheden.

Jeg har lært, at når jeg har HELE min familie med mig, så er det først der, vi stiller det stærkeste hold.

Humoren er vigtig

Det falder folk mere naturligt at gøre sig umage med tilværelsen, når livet er på spil, og efter min mening betyder det også, at vi skal huske at have det sjovt. Humor er jo medicin uden bivirkninger.

Humoren fik jeg brug for en dag i kemo-perioden, og her er jo ikke fordi lungerne ligefrem frådser i luft, så skridtene er få og langsomme.
En dag faldt jeg ned ad trappen, og tænkte – WOW
Så hurtigt har jeg ikke bevæget mig i flere måneder.

Du skal selv tage det første skridt

Selvom vi gerne vil have tingene overstået hurtigt, så vi kan vende tilbage til det liv, vi kender, så kan vi kun tage ét skridt ad gangen.

Til gengæld skal du selv tage dine skridt, også når det er svært at få øje på retfærdigheden. Somme tider behøver hjertet lidt mere tid til at acceptere det hjernen allerede ved.

Men uanset hvor få og små skridt du tager i starten, så er du stadig foran dem, som ikke kommer i gang.

Der er kun to dage på året, hvor vi ikke kan udrette noget. I går og i morgen. Men i dag kan vi.

Lad os komme ud på ruten og få taget de næste skridt på vejen mod et godt liv.

Tak for jeres opmærksomhed og held og lykke til hver enkelt af jer.

1 Comment
  • Gitte Uldahl Larsen
    Posted at 18:34h, 09 september Svar

    Smukke ord

Post A Comment