Spring til indhold

Hvem er PER A?

HISTORIEN OM EN MAND DER IKKE BARE SÅDAN LIGE GIVER OP

PER A, altså Per Hedegaard-Andersen, er en mand, som har knoklet røven ud af bukserne hele livet – for primært at overleve og sekundært at leve. Og da det hele ligesom var på plads og Per skulle til at nyde frugterne af sit hårde arbejde, blev han ramt af lymfekræft, kæmpede imod, vandt – og blev så ramt af følgevirkningerne af heftig kemo; en muskelsygdom i hjertet, også kaldet kardiomyopati med regional dyskinesi, en sygdom, som lægerne i februar 2016 sagde, ville tage livet af ham indenfor 4-5 år – ud fra en gennemsnitsbetragtning.

Men omvendt også en sygdom, som har bragt ham i en situation, hvor han gennem foredrag stiller op til kamp, til debat, til snak, til diskussion – og dermed modigt og gavmildt deler sin viden og indsigter med folk, som gerne vil lære mere om, hvordan man kan leve livet fuldt ud – lige nu og her.

BUNDESLIGAHÅR, BRYLCREME OG KÆRLIGHED TIL SALG OG MARKEDSFØRING

PER A blev født hjemme i Absalonsgade, 9000 Aalleren. Faderen var stangberuset og psykopatisk ondskabsfuld, moderen var flegmatisk og pulsede cerutter. Ikke desto mindre udviklede han sig til en kriger og en survivor, som kastede sig ud i alt fra sport, dans, musik, piger og en masse andre herlige udfordringer.

Det professionelle liv begyndte i Aarhus, hvor Per – med Bundesliga-hår – begyndte sin karriere med at sælge frisørartikler. Og efter det noget nyt og andet – hele tiden var han i gang med et eller andet, som kunne give penge og status. Det betød ikke så meget, hvad det var – bare der var noget og bare det gav noget.

Senere faldt kærligheden på salg og markedsføring – mere end et kvart århundrede er det blevet til – heraf 11 skønne år med fokus på salg og kommunikation sammen med de skønneste kolleger på NORDJYSKE Medier.

Nu er fokus – udover et hverdagsliv med hustru Lotte, voksne børn og børnebørn, og masser af kærlighed til livet – flyttet til formidling, foredrag og facilitering af netværk.

I netværkene er der fokus på den personlige udvikling samt at skabe forretninger gennem målrettet arbejde med at skabe ekstraordinære stærke relationer.

Broerne, der forbinder budskabet med at leve sit liv i nuet, om at ville videre på trods, og om at ville dele sine indsigter og viden med andre – baseret på egen livshistorie – vil altid skinne mere eller mindre igennem.

Det svære bør ikke være forbundet med tavshed.

Hvem har problemet?
Hvem ejer løsningen?
Bring dem sammen!

PER A, Golfhaven 2, 2. th., 9000 Aalborg, Tel: 27279759, Email: [email protected], CVR: 38035398