Omstillingsparat eller omstillingsvillig? Hvad er forskellen? – perA - Levende ord fra en levende mand
Foredrag og workshop med Per A og kom tæt på et levende menneske, der tør tale højt om sin sygdom og om at være glad for livet og kæmpe mod døden.
Kræft, Cancer, Livstruende Sygdom, Foredrag, Workshop
15621
post-template-default,single,single-post,postid-15621,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,vertical_menu_enabled,side_area_uncovered_from_content,qode-theme-ver-17.2,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive

Omstillingsparat eller omstillingsvillig? Hvad er forskellen?

Omstillingsparat eller omstillingsvillig? Hvad er forskellen?

Der er travlt derude. Vi knokler for at nå deadlines og mål. Alle ønsker udvikling, men ikke forandring. Omstilling er nødvendig, men det forstyrrer og forvirrer. Sådan er virkeligheden – like it or not. Stabilitet og forudsigelighed kan man læse om i vejviseren, lige nu truer digitalisering, disruption, robotter, kunstig intelligens og meget mere.

Hvordan undgår man at blive knockoutet?
Spørgsmålet er, hvordan man overskuer og tackler de mange udfordringer og forandringer, der konstant opstår både i vores arbejds- og privatliv. Hurtige quick-fixes duer ikke, men der findes andre gode og effektive værktøjer som sikrer, at ens organisation kan undgå total knockout.

Fra omstillingsparat til omstillingsvillig
Fokus har alt for længe været på at videreuddanne, blive dygtigere, hurtigere, skarpere og dermed omstillingsparat til nye udfordringer. Problemet er bare, at metoden ikke ansporer til forståelse, begejstring eller villighed, fordi den udelukkende tager udgangspunkt i det enkelte individs kompetencer. Men hvorfor er det et problem – og hvad er løsningen så?

Personlige historier tæller mere end teorier og tykke bøger
Det koster tid og energi at investere i omstillingsparathed, og kun de færreste teams har lyst til at indgå i nye strukturer. Der er langt mere fornuft i at arbejde med omstillingsvillighed; en metode, som tager udgangspunkt i genkendelige situationer og dilemmaer fra den enkeltes eget liv. Derfor skal vi lytte til hinandens historier. Min historie indeholder et utal af episoder, hvor jeg har skullet stille om, for at mestre mine egne livsudfordringer og forandringer. Og mine metoder er i høj grad inspireret af fortællinger fra helt almindelige mennesker, når de videregiver deres erfaringer.

Jeg vendte tilbage efter både kræftsygdom og livstruende hjertesygdom.
Kun døde fisk flyder med strømmen, ligesom alle taler om at være omstillingsvillig – i stedet for at være omstillingsparat. Jeg svømmer ofte mod strømmen for at finde løsninger, og jeg ved om nogen hvad det vil sige at blive tvunget til omstilling, og at der er uddeling ved kasse 1, hvis man forholder sig positivt til det. For hvad er alternativet egentlig?

No Comments

Post A Comment