Vi er alle er udødelige
Foredrag og workshop med Per A og kom tæt på et levende menneske, der tør tale højt om sin sygdom og om at være glad for livet og kæmpe mod døden.
Kræft, Cancer, Livstruende Sygdom, Foredrag, Workshop
15624
post-template-default,single,single-post,postid-15624,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,vertical_menu_enabled,side_area_uncovered_from_content,qode-theme-ver-17.2,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive

Vi er alle er udødelige – indtil det modsatte er bevist

Vi er alle er udødelige – indtil det modsatte er bevist

Forhåbentlig er du og dine kære et sted i livet, hvortil I er kommet relativt tørskoede og uden de helt store knubs. Der har været medvind på livets cykelsti, også selv om I nogen gange bliver irriterede over fem minutters kø i supermarkedet eller på motorvejen. Ellers er der altid facebook, hvor man – sammen med venner og bekendte – kan lufte utilfredsheden og lukke damp ud.

 

Vi tager livet for givet

Størstedelen af befolkningen er overvejende raske, og har aldrig været så udfordret af en livstruende sygdom, at det føltes forbandet urimeligt og uretfærdigt. Det har deres allernærmeste heller ikke. Heldigvis. Derfor lever de fleste også et ubekymret liv, hvor de har travlt med at forberede sig til nye udfordringer og fristelser. Den gode historie er, at de fleste har det dejligt. Den knap så gode historie er, at alt for mange risikerer at falde i ‘vi tager livet for givet’-fælden, hvor man glemmer at være taknemmlig over at have en rask og velfungerende krop og psyke.

 

I morgen er ikke lovet til nogen

Ovenstående betragtninger, og dermed myten om at alvorlig sygdom kun rammer naboen, tør jeg godt udfordre. For pludselig var det mig, der blev ramt af en livstruende sygdom, og skulle nu forholde mig til en kræftdiagnose, en muskelsygdom i hjertet samt stress og angst.

Fra den ene dag til den anden ændredes alt sig – fra toptrænede lunger, der frådsede i luft til en krop, der blev så syg, at døden har været fast følgesvend i sportstasken hver eneste dag siden 2012. And still counting.

 

Jeg fandt nøglen til at overvinde min sygdom

Ikke alle er så heldige, at der åbner sig en ny dør i kølvandet på alvorlig sygdom. Livets nøgle er smidt væk, og tiden bliver pludselig påtrængende knap. Her kan man bruge tiden på at være menneske, og ikke længere kæmpe imod.

Men for de fleste findes der en nøgle, der kan låse op for mere tid, måske til et andet liv, end det man altid har haft, men dog et liv. Ofte skal man selv hjælpe med at finde nøglen, og det er svært hvis man kun ligger på sofaen og kører skærkage ned.

Jeg måtte søge ind i de bageste kroge af min hjerne, for at finde svarene på de store mentale udfordringer, der er en selvfølgelig makker i et alvorligt sygdomsforløb – og desværre lige så selvfølgeligt er tabubelagte i så tykt et lag, som tandsmør på et smurt rundstykke fra bageren.

Og mentale udfordringer bliver man mere fysisk syg af.

 

Jeg vil ikke miste livet, før jeg dør.

Seks år med sygdom on and off, har ikke ændret noget. Jeg har også retten til et liv – her er det sygdommen der har vigepligten.

Tro, håb og onsdagssnegle er smørelsen. Og så giver jeg aldrig op.

Men til allersidst bliver bevisbyrden for tung.

Alle dem med gult bånd skal op nu………

No Comments

Post A Comment